Hvor skal vuggestuebørnene sove?

debat_logo

Debat: Byrådet skal, på næste byrådsmøde, beslutte, om alt skal samles på skolerne, da man mener der er for mange kvadratmeter i forhold til antal børn i Faxe kommune

Indsendt af Ole Hartmund, Frederiksmindevej 9, 4640 Faxe

Når man tænker på, hvor meget støj der er på skolerne, specielt i frikvaterne, kan jeg overhovedet ikke forstå, hvordan vuggestue- og dagplejebørn skal få mulighed for at sove til middag.

I Faxe by vil man flytte både vuggestue- og børnehavebørnene fra Heimdal samt dagplejens gæstehus og legestue over på Rolloskolen.

Mit forslag er, i stedet for at flytte det hele til skolen, at flytte børnehavebørnene fra Heimdal over på skolen og lade vuggestuebørnene blive på Heimdal.

Dagplejens gæstehus og legehus flyttes så ned til Heimdal, så de mindste børn holdes væk fra skolen.

Kommentarer