Hvordan er erhvervsservicen i Faxe Kommune?
Faxe Kommune spørger nu erhvervslivet om hjælp til at udvikle en mere erhvervsvenlig og serviceminded kommunikationskultur overfor de erhvervsdrivende
Faxe Kommune gennemfører i uge 3, 4 og 5 en omfattende spørgeskemaundersøgelse af kommunens information og kommunikation med erhvervslivet.
Alle erhvervsdrivende i Faxe Kommune kan være med. Det tager kun fem minutter og alle svar behandles anonymt.
Faxe Kommune samarbejder med Faxe Erhvervsråd og analyseinstituttet Norstat om opgaven. Op mod 1.000 virksomheder får en invitation til at deltage i undersøgelsen, enten pr. telefon eller via nettet.
Undersøgelsen kan besvares her: Undersøgelse af Faxe Kommunes informationsindsats
http://norstatsurveys.com/wix2/p864129543.aspx
– Faxe Kommune skal være en mere erhvervsvenlig kommune. Det kræver en ekstra indsats og vi vil derfor, som noget nyt, gennemføre en stor undersøgelse af, hvordan vores erhvervsliv opfatter Faxe Kommunes information og kommunikation. Hvad gør vi godt og hvor kan vi blive bedre? Det skal være med til at målrette vores indsats, når vi i foråret skal arbejde med at udvikle en mere erhvervsvenlig og serviceminded kommunikationskultur i hele kommunen, forklarer borgmester Knud Erik Hansen til lokalavisen.dk.
Kommentarer