Rønnede

Hvordan overlever butikkerne i Faxe Kommune?

Mange fysiske butikker oplever udfordringer ved den stigende nethandel, brancheglidning og kundernes ændrede købsvaner.

Onsdag den 1. februar fra klokken 18.00 til 21.00 afholdes der et gratis Detail KickOff arrangement i forbindelse med ’Handl lokalt’ 2017 kampagnen, i byrådssalen, Industrivej 2, Rønnede.

De inviterede er butiksindehavere i Faxe kommune samt én af deres medarbejdere.

’Handl lokalt’ 2017 kampagnen har til formål at huske borgerne på vigtigheden af at handle lokalt.

På programmet er der blandt andet et interessant oplæg fra en af Danmarks største detailhandel eksperter John Wagner, direktør for De Samvirkende Købmænd og en præsentation fra Finn Gilling af en omfattende undersøgelse af detailhandlen i Faxe kommhandl_lokaltunen, som gør dig klogere på dine kunders adfærd.

Dertil bliver detailhandlens muligheder for promovering på de sociale medier belyst af IT virksomheden Bit 2 og Business Faxe fortæller om et nyt spændende uddannelsesforløb.

Man kan tilmelde sig til arrangementet på info@businessfaxe.dk senest den 23. januar.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Faxe Handelsråd, Haslev Handelsstedsforening, Karise Håndværker- og Borgerforening, Faxe Erhvervsforening, Borger og Erhvervsforeningen i Faxe Ladeplads, Haslev Posten, Faxe Bugten og Business Faxe.

Kommentarer