Faxe by

Hyggelig Sankthansaften i Faxe Boldklub

Foto: Faxe Boldklub

Gamle vejrvarsler foreskriver, at “Regner det Sankthansaften, da skal det regne 6 uger derefter” samt “Jo, mere det regner på Sankthansaften, des mindre vokser hasselnødderne”. Såfremt disse varsler står til trone, så kan man med ro i sindet booke sommerferien i Danmark og finde den store nøddeknækker frem. Den danske sommer viste sig nemlig fra sin absolut bedste side, med sol fra en skyfri himmel, da vi afholdte Sankt Hans aften i Faxe Boldklub.

Store grillede stadionpølser, kartoffelsalat, ovnbagt kylling, friske popcorn, øl, vand og vin stod på menuen, som rigtig mange gæster heldigvis benyttede sig af. Klubben havde bevist fravalgt båltaler, da de gerne ville holde Sankt Hans på børnenes præmisser. Så klubben tændte bålet tidligt og børnene hyggede sig på hoppepuden, spiste popcorn og underholdte sig hele aftenen med “verdens bedste legetøj” – fodbolden.

 

Kommentarer