Faxe Ladeplads

Hylleholt skole har dårligt arbejdsmiljø

hylleholt_skole2

Faxe Ladeplads: Hylleholt Skole ligger på fjerdepladsen over de danske grundskoler skoler med flest arbejdsmiljøproblemer

Arbejdstilsynet har givet Hylleholt Skole i alt 7 såkaldte afgørelser. Det bringer skolen ind på fjerdepladsen over de skoler med flest arbejdsmiljøproblemer. Det viser en aktindsigt, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har fået fra Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet har aflagt kontrolbesøg på 1.625 ud af i alt 1.918 danske grundskoler i årene 2012 og 2013. Besøgene medførte at næsten hver tredje skole, eller i alt 567 skoler fik 1.144 såkaldte afgørelser.

Når Arbejdstilsynet uddeler de såkaldt afgørelser, så skal skolerne udbedre problemet inden for en angiven periode.

Hylleholt Skole har fået de såkaldte afgørelser for dårligt indeklima, svamp, forkert udsugning og forkert belysning.

Skolelærer Anne Mette Jørgensen er ikke i tvivl om at fysiklokalet på Hylleholt Skole er inficeret af svamp.

– Hvis jeg går her ind, får jeg lige med det samme røde og irriterede øjne. Jeg kan mærke, at jeg bliver ubehageligt tilpas – og når jeg kommer ud, får jeg ondt i hovedet, siger Anne Mette Jørgensen til DR.dk.

Lokalet er ikke blevet undersøgt for svamp endnu. Det bliver derfor fortsat brugt til undervisning.

Top 6: Skoler med flest arbejdsmiljøproblemer

DR’s Undersøgende Databaseredaktion har søgt aktindsigt hos Arbejdstilsynet hos de 25 grundskoler, der har modtaget flest afgørelser. De seks skoler, der har fået flest afgørelser i perioden januar 2012 til december 2013 er:

  •  Auning skole (Norddjurs Kommune) 10
  •  Broskolen (Slagelse Kommune) 9
  •  Assentoftskolen (Randers Kommune) 8
  •  Hylleholt Skole (Faxe Kommune) 7
  •  Tofthøjskolen (Aalborg Kommune) 7
  •  Den selvejende Institution Freds Skolen (Roskilde Kommune) 7

Kilde: DR og Arbejdstilsynet.

Kommentarer