Haslev

I aften kan man rapelle ned ad kirketårnet

Haslev: I aften er det ungdommens tur til tage et nærmere kig på Haslev Kirkes nye glashus og kirkehus

I aften, torsdag aften den 4. oktober er der en bred vifte af aktivitetstilbud til de unge i kirkens gamle og nye rammer. Anledningen er indvielsen af det nye glashus og kirkehus i forbindelse med kirken.

Der er blandt andet mulighed for at prøve rapelling ned ad kirketårnet samt at prøve en-hjulede cykler.

Det lokale band ”One More Than Trio” vil spille i caféen og en En DJ vil spille musik i kirken. Haslev Idrætsefterskole har love at lave en happening.

Kirkens ungdomskor har arrangeret en workshop om bodypercussion. Der er også en workshop om mobil-fotos.

Og endelig er der udskrevet en fotokonkurrence.

Alle er velkomne. Det er muligt at købe forfriskninger

Arrangementet foregår fra klokken 19 til 21.

Kommentarer