I dag genåbner Consol Solcenter i Haslev
Haslev: I dag den 22 december genåbner Consol Solcenter på Torvet i Haslev efter branden i centeret i oktober
Consol Solcenter på Torvet i Haslev åbner i dag efter at være blevet istandsat efter den mistænkelige brand i oktober.
Læs også: Mistænkelig brand i solcenter i Haslev
Solcenteret har gennemgået en total nedtagning af alt i centret og der er blevet lagt nyt trægulv og sat nye sole op.
– For at fejre vores genåbning, vil vi i en periode køre med et tilbud på solbehandling til 5 kroner, samt en konkurrence med mulighed for at vinde et gavekort til Handelsstandsforeningen, oplyser Helle Lam, der er ansvarlig for i alt 14 Consol Solcentre, herunder det i Haslev.
– Vores kunder har flere gange efterspurgt vores Happy Hour om formiddagen, og vi har valgt at genindføre det, så man mellem 7.00 – 10.45 får 5,- kroner i rabat pr behandling. – alle ugens dage. Det er også stadig muligt at købe solkort og derved opnå ekstra rabat, fortsætter Helle
Genopbygningen af Consol Solcenter, der har ligget i Haslev i 15 år, er dækket af forsikringen, og Helle Lam er endnu ikke klar over hvad det har kostet at genopbygge centeret. Direktøren for Consol Solcenter, Carsten Bunch har tidligere vurderet at en ombygning i dette omfang vil koste i omegnen af 1 million kroner, en regning som sendes videre til gerningsmanden, hvis videoovervågningen fra branden i centeret kan give politiet afgørende spor til at opklare sagen.
Consol Solcenter har åben fra kl. 7-21 alle ugens dage – fra i dag den 22. december.
[nggallery id=13]
Kommentarer