Karise

Gamle skolekammerater hygget til “Skoletræf” i Karise

Se billedserie

Gamle skolekammerater fra Karise kost- og realskole årgang 1950   –  nu alle  84 +, var fredag den 11. maj 2018 samlet hos Svend Aage Hansen, Karise, som igen lagde hus til endnu et træf. 

Indsendt af Svend Aage Hansen, Karise

Der er ikke så mange tilbage af den årgang, men 7 skolekammerater – et par stykker med påhæng – samledes i “Værksteds – Galleriet”, Karise,  hvor Anne Grethe Hjort Hansen havde opsat sin sommerudstilling, og Svend Aage Hansens veteranbiler var sat på parade i værkstedet og gården.

Der var 22 elever ved afgangseksamnen, men det tynder nu ud i rækkerne.  Flere er afgået ved døde, og andre er syge og kunne derved ikke deltage.  Velkomsten foregik i Galleriet, og den efterfølgende frokost blev herefter indtaget.  Det blev et vellykket træf, og efter nogle hyggelige timer drog de fremmødte hjem.

Igen en god oplevelse, som deltagerne kan leve videre med til næste år, hvor der afholdes træf den 10 maj 2019.

Kommentarer