Det var ikke en falsk 20’er – tværtimod
En kvinde henvendte sig torsdag eftermiddag til politiet, fordi hun mente, at hun måske havde fået en falsk 20-krone i byttepenge, da hun handlede i en forretning i Haslev.
Da politibetjenten undersøgte mønten nærmere, kunne han se, at det ikke var en falsk mønt, men derimod en jubilæumsmønt, der faktisk står til at være en pæn slat mere værd end de tyve kroner.
Så det var en glad borger, der forlod politistationen i Haslev i går.
Kommentarer