Ild i bus på Sydmotorvejen

Haslev: Torsdag formiddag gik der ild i en bus ved på Sydmotorvejen ved Haslev i nordgående retning
Faxe Brand & Redning i Faxe blev torsdag den 20. september klokken 10.05 kaldt ud til en brændende bus på Sydmotorvejen.
Buschaufføren havde måttet standse sin bus på Sydmotorvejen i nærheden af rastepladsen Piberhus ved Haslev. Motoren var kørt usædvanligt varm, og chaufføren var bange for, at den skulle bryde i brand.
Passagererne – der primært var skoleelever – kom i sikkerhed bag autoværnet, mens de ventede på en anden bus.
Redningsberedskabet ryddede op på stedet, for der var spildt en del olie på vejbanen, og det ene spor på motorvejen måtte derfor spærres i en times tid.
Opdateret 21/9-2012
Kommentarer