Karise

Ild i grantræ på Rønne Allé i Karise

faxe_brand_redning

Karise: Faxe Brand og Redning blev onsdag aften kaldt ud til en brand i et grantræ på Karise Efterskole.

Onsdag den 22. april klokken 18:27 blev Faxe Brand og Regning kaldt ud til en bygningsbrand på Rønne Allé i Karise.

Det viste sig dog hurtigt, at det ikke var så alvorligt. Der var gået ild i et cirka otte meter højt grantræ i haven ved forstanderboligen. Men ilden havde bredt sig til en del blade under træet, så røgudviklingen var stor.

– Flammerne havde fået fat i bunden af træet, så vi sprøjtede noget vand på, og ilden bredte sig ikke til boligen. Det er meget tørt derude, og det kan være solen og et stykke glas, der antændte ilden, vurderer indsatsleder Ivan Valentin. Det skriver Sjællandske.

Faxe Brand og Redning fik hurtigt branden under kontrol.

Kommentarer