Ild i viskestykke på Kildebakken i Faxe

Faxe: Faxe Brand og Redning blev torsdag aften kaldt ud til en brand på Kildebakken i Faxe
Torsdag den 17. februar klokken 19.17 slog en automatisk brandmelder alarm på Kildebakken i Faxe. Det viste sig at der havde været ild i et viskestykke.
Ilden i viskestykket var opstået i en mandlig beboers lejlighed. En kvindelig medarbejder opdagede røgen og fik hurtigt bragt beboeren, der sidder i kørestol, i sikkerhed. Hvorefter hun slukkede viskestykket.
Hun nåede at indånde temmelig meget røg, så brandmændene måtte yde førstehjælp. Der blev tilkaldt en ambulance der kørte hende med udrykning på sygehuset.
Kommentarer