Haslev

Ild ved kiosk på Vestergade i Haslev

Haslev: Onsdag klokken 1.14 fik politi og brandvæsen en anmeldelse om, at der var ild i Tips og Lotto-kiosken på Vestergade i Haslev.

En bunke aviser, som lå ved indgangspartiet, brændte, og havde antændt døren til butikken.

Beboerne i lejlighederne over kiosken blev vækket og kom ud på gaden for at undgå røgforgiftning, mens ilden blev slukket af Faxe Brand og Redning.

Kort før klokken 3 forlod politiet stedet, og det er nu op til politiets efterforskere at klarlægge de nærmere omstændigheder ved branden.

Kommentarer