Haslev

Ildelugtende brev årsag til afspærringen

haslev_bombealarm_230414

Haslev: Personalet på posthuset i Haslev kontaktede politiet på grund af et ildelugtende brev

Torsdag morgen blev PostDanmarks distributionscenter på Stationspladsen i Haslev evakueret på grund af et ildelugtende brev.

To af de ansatte, der kan have rørt ved brevet, er blevet isoleret. De har ikke fået det dårligt og tager situationen roligt.

Brevet er blevet isoleret et andet sted. Resten af personalet opholder sig adskilt fra både de to kolleger og brevet.

Læs også: Stationspladsen i Haslev afspærret

– Der er ikke noget pulver. Brevet lugtede dårligt. Det lugtede råddent, og så er der nogle andre mistænkelige faktorer ved det, som jeg ikke kan komme ind på nu, og det fik altså personalet til at reagere, siger Søren Østervig, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Det var ifølge Post Danmark distributionscenteret og ikke posthuset, der blev evakueret. Brevene bliver ikke forsinket, idet buddene var sendt ud før evakueringen.

– Vi afventer specialister fra Center for Biokemisk Beredskab. De er kørt fra Amager for en halv times tid siden, så de er formentligt snart fremme. Hvor lang tid, de skal bruge på stedet, er jeg ikke klar over. Jeg ved ikke, om de vurdrer, at de bare kan gå ind, eller om de skal til at iklæde sig rumdragter først, sagde vagtchefen ved 10-tiden til TV2 ØST.

CBB er ankommet og to mænd iført gasmasker og overtrækstøj har forladt distributionscentret igen.

 

Kommentarer