Gennem samarbejde med landdistriktsrådet og frivilligt engagement er det lykkedes at rulle lynhurtigt internet ud til borgerne i landdistrikterne i Nordfyns Kommune. Succesen skal først og fremmest tilskrives lokalrådene og de frivilliges engagement. Kommunen satser nu på et endnu tættere samarbejde med landdistrikterne for at skabe landvindinger på andre områder.

Landdistrikternes Fællesråd giver i dette afsnit ordet til vores medlemskommunes borgmester Morten Andersen (V).

Hvordan arbejder I med landdistriktsudvikling?

– Vi har et godt samarbejde med vores landdistriktsråd, der er paraplyorganisation for de 14 lokalråd i Nordfyn. Vi inddrager dem i vores beslutninger og har givet dem et selvstændigt budget, som de kan arbejde med i forhold til at fremme lokale initiativer i landdistrikterne. Det er særligt aktuelt med et godt samarbejde i en kommune som vores, hvor over halvdelen af vores borgere bor uden for vores fire største byer; Otterup, Søndersø, Bogense og Morud. For selv om vi samlet set har vundet indbyggere de senere år, så er det ikke landdistrikterne, der har vundet. Vi forsøger derfor at sætte nye initiativer i gang for at gøre landsbyerne mere attraktive, og det kan vi kun gøre i fællesskab.

Hvordan kommer det konkret til udtryk?

– Vi forsøger at gå et spadestik dybere og se, om der er noget vi kan gøre for at fastholde borgerne i landdistrikterne og gøre det mere attraktivt for nye tilflyttere. Og her er det klart, at den dårlige mobil- og bredbåndsdækning er en hæmsko for bosætning. Landdistriktsrådet kom derfor på banen og startede projektet ”Bredbånd til hele Nordfyn”. De fik hurtigt mobiliseret 90 frivillige ambassadører, der skulle forsøge at få nok tilmeldinger til, at landdistrikterne kunne komme i betragtning til støtte fra Energistyrelsens bredbåndspulje. Det lykkedes så godt, at omkring 2000 husstande nu får fibernet på almindelige kommercielle vilkår helt uden støtte fra bredbåndspuljen.

Hvordan har I understøttet de frivillige og landdistriktsrådet i arbejdet med ”Bredbånd til hele Nordfyn”?

– Med en kommerciel aktør som Energi Fyn i projektet var der grænser for, hvor dybt vi kunne involvere os i det konkrete arbejde med at skabe tilslutning. Vi har derfor i stedet fungeret som tovholder på projektet, og sørget for at alt kørte på skinner. Det, at gå ud og stemme dørklokker, bliver aldrig en kommunal opgave, så det er gennem frivilligt engagement og opbakning fra lokalråd, at projektet er blevet gennemført.

Hvilken betydning har det for landdistrikterne, at de nu har mulighed for fibernet?

– Der er ikke tvivl om, at det er et vilkår, der har betydning for potentielle tilflyttere. Hvis der ikke er en ordentlig mobil- og netværksforbindelse, ja så er der mange, der vælger det potentielle hus fra, og så vil kommunen heller ikke få den tilflytning, som vi jo ellers gerne vil.

Hvad har været den vigtigste erkendelse for jer i arbejdet med ”Bredbånd til hele Nordfyn”?

– Jeg tror i høj grad, at projektet er lykkedes, fordi det er de frivillige, der har stået bag det. Det er borgerne selv, der har været ude at stemme dørklokker, og det betyder, at de er blevet mødt af en større positivitet, end hvis det var kommunen, der havde presset på for at få husstandene at tilslutte sig et bredbåndsprojekt til 3.000-4.000 kr. Når det er borgerne selv, der kommer med en opfordring til de øvrige borgere, er der flere der hopper med på vognen.

Kan det få betydning for jeres fremadrettede arbejde med landdistriktsudvikling?

– Bredbåndsprojektet er et skoleeksempel på, hvad samarbejdet mellem kommunen og landdistriktsrådet kan føre med sig. Derfor har vi også løbende dialog med landdistriktsrådet om nye initiativer, der kan fremme bosætningen, og som kommunen kan støtte op omkring. Konkret har vi lige nu sat gang i en kampagne om forskønnelse af landdistriktsområderne, hvor det igen er borgerne selv, der driver projektet frem.

Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jer?

– Det, der har været vores største succes, er vores tætte dialog og samarbejde med landdistriktsrådet, der bliver taget med på råd i mange af vores beslutninger. Det er et samarbejde og en gensidig tillid, der er bygget op over flere år. Det betyder at vi kan have en konstruktiv dialog – også der hvor der er udfordringer og problemer. Vi tør ”gå til” hinanden, fordi vi gør det i en ordentlig tone, fordi vi ved, at vi vil hinanden det godt.

– Vi bruger rigtig meget tid på dialog, men det er godt givet ud. For vi trækker i samme retning. Og vi har en landdistriktspolitik, som landdistriktsrådet har været med til at formulere, så de har i dén grad taget ejerskab til den.

Se en kort film om projektet “Bredbånd til hele Nordfyn” her