Imponerende nyt vogntog til Søren Hansen i Karise
Karise: Vognmand Søren Hansen, Køgevej i Karise, har netop afhentet denne flotte nye MAN kranbil hos H.E. Jørgensen A/S i Dalby.
H.E. Jørgensen har ligeledes leveret en tilhørende HK Tipper-kærre, der er opbygget med samme lad som på forvognen.
Indvendigt er den nye lastbil blandt andet udstyret med multifunktionsrat, klimaanlæg, kabinevarmer, køleskab, walkie, sort sædeovertræk på begge sæder og MAN radio med navigation og bluetooth.
Til den teknik interesserede kan det oplyses at der er tale om en MAN TGS 35.480 8×2*6 med 3 styrende aksler, L-kabine, TipMatic (aut.gear) og luftaffjedring i bagenden.
HMF i Roskilde har stået for opbygningen, der består af en frontmonteret HMF 3220 K6 kran, tippelad med hel pendel i venstre side, to værktøjsskabe, diodelygter, luftbetjent VBG kærretræk, fuld afdækning i begge sider og meget mere.
Kommentarer