Faxe kommune scorede for nylig en kedelig bund-placering på BUPLs undersøgelse over normeringer i børneinstitutioner i landets kommuner.

Indsendt af Ingeborg Fangel Mo, Folehaven 3, 4654 Faxe Ladeplads.

Kommunens talsperson, formand for Børne-Familieudvalget Nellie Bradsted (V) affejer problemet, og mener umiddelbart ikke det handler om antal hænder, men planlægning , kvalitets-tid og gruppeopdeling.

Jeg har svært ved at styre min indignation!

Lad mig først spørge;

• Har dem der foretager disse pririoteringer børn i dagens institutioner?
• Har de haft sin gang i en børnehave for nylig?
• Har de prøvet at stå med ansvar for et stort antal mindre børn?

Ellers synes jeg nemlig de skal komme en tur forbi Karise børnehus, gerne på det tidspunkt, hvor jeg hver dag afleverer min datter på 3 år;

Der er een voksen, jeg gentager een voksen til at tage imod op mod 20 børn på vores stue med 3-4 –årige, frem til kl 8.30, hvor den næste møder ind.

Denne ene voksne skal altså møde og helst skabe en god start på dagen for dette hav af børn;

Dem der kommer og er trætte, dem der er kede af at skulle sige farvel til far eller mor, den der har ondt i maven, den der er ny og genert, den der ikke har nået at få morgenmad….fortsæt selv ….Desuden skille dem der er i krigshumør og slår hinanden i hovedet med noget hårdt (det er der jo altid nogen der er…), få de andre i gang med aktiviteter og skille dem ad, når de kommer på tværs af hinanden. For ikke at tale om den der skider i bleen, – han / hun må vente til pædagogen kan fiske en ekstra personale på gangen, som kan overvåge alle de andre børn, mens hun farer ud og får skiftet!

Lad det være helt klart;

Pædagogerne og medhjælperne gør alt, hvad der står i deres magt, for at det skal gå hæderligt. De er imponerende udholdende, og arbejder efter min bedste mening under HELT urimelige vilkår.

Det kan tilføjes at jeg har 4 børn, og  over de sidste 15 år har haft børn i flere forskellige både private og offentlige institutioner. Vi flyttede til Karise sidste sommer. Jeg har derfor et stort sammenligningsgrundlag, og ved hvor anderledes  institutions-hverdagen kan se ud, når der er flere hænder.

Jeg har heldigvis et robust og socialt barn, men har ofte sagt farvel med stor utryghed. Jeg har samlet børn op ude på gangen, kede af det og alene, jeg har interveneret i konflikter mellem unger, der er stukket ud fra stuen, (hvor den ene pædagog har været beslaglagt af andre unger ), hvor der ikke var nogen voksne i sigte, tilsvarende på legepladsen ved hentning om eftermiddagen. – osv osv

For modsat hvad forvaltningen måske tror, så er det hænder, ører og øjne børnene har brug for, og hvert menneske har kun to!!

Klicheer som ”kvalitets-tid”, ” om-strukturering”, ”bedre tilrettelæggelse” er tomme fraser i denne sammenhæng, som dækker over in-humane dispositioner og benhård økonomi-tænkning, – i bedste fald uvidenhed. Det tilhører det public management-regime, vi Gud ske lov som samfund er på vej til at gøre op med.

Faxe vil gerne  markedsføre sig som en attraktiv, progressiv, grøn kulturkommune, og satser på stor tilstrømning med den nye direkte forbindelse. Men er der een ting veluddannede, ambitiøse børnefamilier, – som vel er en ønsket tilflyttergruppe – ,  er optaget af, så er det vilkårene for deres børn.

Og denne bundplacering kan hurtigt får dem til at skifte kursen på flyttebilen.

Så kom igen, vi ønsker alle udvikling og vækst i kommunen, det er muligt, men på dette område skal der ryddes og pririoteres OP!