Haslev

Indbrud i Frederiksgade Centret – to fanget

politi_blaa_blink

Haslev: Politiet opfordrer de resterende gerningsmænd om at henvende sig på nærmeste politistation eller ringe 114.

Politiet fik natten til lørdag den 13. december klokken 0.37 en melding om, at der netop havde været indbrud på et plejecenter på Frederiksgade i Haslev.

En politipatrulje var kort efter på stedet, hvor to mænd i det samme kom kørende i bil fra plejecenteret i høj fart.

Politibetjentene forsøgte at standse bilen, men den fortsatte forbi dem.

Det varede dog kun kort; efter cirka 100 meter kørte bilen galt.

Det lykkedes for betjentene at få fat i den ene af mændene, mens den anden nåede at stikke af. Kort efter fik politiet fat på endnu en ung mand, der stadig var på plejecenteret.

Den ene var blot 14 år og blev der for ikke anholdt. Den anden, der er 17 år og fra Ringsted, blev anholdt og sigtet for indbrud.

Politiet opfordrer de resterende gerningsmænd om at henvende sig på nærmeste politistation eller ringe 114.

Kommentarer