Haslev

Indbrud gennem taget på Netto i Haslev

Haslev: Natten til søndag skaffede indbrudstyve sig adgang gennem taget på Netto i Haslev efter samme metode som i maj måned

Tyvene er klatret op på taget og har fjernet både tag og loftsplader for derved at skaffe sig adgang til butikkens automatiske cigaret-fordeler, som rummer alle de cigaretpakker, som med luft bliver skudt ud til kasserne, når en kunde ønsker at købe en pakke cigaretter. Fremgangsmåden er den samme som ved et indbrud natten til lørdag d. 28. maj i år.

Der var tre af dem inde i butikken, men der har måske været flere uden for. Også denne gang er de tre maskerede tyve fanget på overvågningskameraerne men maskeringen gør det svært at få indtryk af hvordan de ser ud. Udbyttet var dog mindre end sidst, måske fordi politiet var fremme efter kun to minutter, men da var de allerede over alle bjerge.

Kommentarer