Indbrud i Brugsen i Faxe Ladeplads
FAXE LADEPLADS: Natten til fredag har der været indbrud i Superbrugsen i Faxe Ladeplads.
En ansat i SuperBrugsen opdagede tidligt fredag morgen, at der havde været indbrud i lagerbygningen bag brugsen. Indbruddet blev begået ved 4-tiden natten til fredag, hvor en tremmedør til lagerbygningen blev brudt op. Overvågningskameraet viste at to personer brød ind i bygningen, og stjal 15-20 rammer Sommersby Cider.
Overvågningskameret viste at gerningsmændene er to slanke fyre med hættetrøjer, der under tyveriet havde hætten slået op, så man ikke kunne se ansigterne. Begge var iført cowboybukser. De kørte væk fra stedet i en mørk bil – formodentlig af mærket BMW.
Kommentarer