To indbrud i Sognehuset i Karise i nat
Karise: Der har natten til søndag været indbrud i Sognehuset på Kirkekevej i Karise to gange. Tyvene vendte tilbage efter fire timer
Natten til søndag den 12. januar klokken 03:25 brækkede ukendte gerningsmænd et vindue op i Sognehuset på Kirkevej i Karise. Indbruddet udløste en røgkanon.
– Politiet tog derud og konstaterede, at der ikke var stjålet noget, oplyser John Andersen, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Sjællandske..
Fire timer senere vendte de ukendte gerningsmænd imidlertid tilbage og denne gang slap de af sted med et endnu ukendt udbytte.
– Det tager noget tid at få installeret en røgkanon igen, og det har åbenbart været nogle meget vedholdende tyve, der så er vendt tilbage for at gøre arbejdet færdigt, siger vagtchefen til Sjællandske.
Kommentarer