Indbrudstyv taget på fersk gerning på Præstøvej

Faxe: En 21-årig mand fra Faxe blev torsdag taget på fersk gerning under et indbrud på Præstøvej i Faxe
En 21-årig mand fra Faxe blev torsdag den 21. juni kort før middag taget på fersk gerning, efter han havde begået tyveri fra en ejendom på Præstøvej i Faxe
Tyven blev afsløret, da beboeren – en 57-årig kvinde – kom hjem og opdagede, at der gik en ukendt mand rundt i hendes lejlighed.
Politiet kom hurtigt til stedet og kunne klokken 11.50 anholde tyven, der havde stjålet to bærbare pc’er, smykker, et kamera og møntsamlinger.
Den 21-årige mand blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 17.
Kommentarer