Indbrudstyve mistede deres bil og stak af til fods

Haslev: Et indbrudsforsøg natten i lørdag endte med at gerningsmændene mistede deres bil og måtte tage flugten til fods.
To unge mænd, formegentlig af øst-europærisk oprindelse, var ikke helt heldige i deres forsøg på indbrud i en ejendom på Ringstedvej i Haslev. De to blev forstyrret af beboerne som straks satte efter de to mænd men som desværre mistede kontakten med gerningsmændene da flugten gik igennem to nærliggende villahaver.
Sydsjællands & Lolland Falsters Politi modtog alarmen kl. 01.31 og var hurtigt fremme på stedet, men det lykkedes hellere ikke for patruljen at finde de to bortløbne gerningsmænd. Derimod lykkedes det at finde flugtbilen, som havde stjålne nummerplader og samtidig indeholdte tre stjålne cykler. Patruljen fra Sydsjællands & Lolland Falsters Politi beslaglagde bilen for nærmere tekniske undersøgelser.
Blot et par timer senere dukkede de to gerningsmænd igen op i området for at hente deres bil, opmærksomme borgere eftersatte igen de to gerningsmænd til fods, men tabte sporet af dem da de tog flugten ind i det nærliggende boligområde Gildringeparken.
Det lykkedes ikke for en patruljevogn fra Sydsjællands & Lolland Falsters Politi at komme på sporet af de to undvegne indbrudstyve.
Vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands & Lolland Falsters Politi opfordrer borgere, som har set mistænkelig adfærd i området om at henvende sig til Sydsjællands & Lolland Falsters Politi på telefon 114.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer