Indlæg i debatten om fritidshjemmet i Haslev
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/11/debat_logo-620x316.jpg)
Svar til Rasmus og Mette Willendrup vedrørende deres læserbrev i forbindelse med bevarelse af Fritidshjemmet Menigheden på Themstrupvej i Haslev.
Indsendt af Poul Erik Jørgensen. Formand for skolebestyrelsen i Midtskolen
Jeg har fuld forståelse for jeres ønske om at kæmpe for bevarelse af noget I værdsætter i hverdagen. Jeg ville imidlertid sætte pris på, såfremt den kamp kunne foregå udelukkende med fokus på egen fortræffelighed og uden at sprede løgnagtige rygter om indholdet og kvaliteten af andres virksomhed samt andres gøren og laden.
Jeg kan af jeres indlæg se, at I har ringe kendskab til og indsigt i, hvad der foregår og ikke foregår i Pastinakken, hvilket er fuldt forståeligt, da I jo i sagens natur ikke har jeres daglige gang her.
Læs også: Åbent brev til borgmesteren
Vi har i Pastinakken en ledelse og et personale, der udviser stort engagement og dygtighed i hverdagen. Derfor er der en mangfoldighed af forskellig artede gode tilbud til børnene, der går der. Vi arbejder også løbende med at udvikle det pædagogiske tilbud, hvilket er årsagen til, at vi i juni har den glæde, at Pastinakken og de to andre SFO’er i Midtskolen bliver certificerede af DGI og dermed får retten til at hejse DGI flaget og kalde sig idrætsinstitutioner.
Kommentarer