Karise

Indsamlere søges til Sogneindsamlingen 13. marts

Karise: Karise og Alslev kirker sender frivillige indsamlere på gaden ved den årlige Sogneindsamling.

Søndag den 13. marts sender Karise og Alslev kirker frivillige indsamlere på gaden ved den årlige Sogneindsamling.

80 procent af verdens næsten 60 millioner flygtninge er kvinder og børn. Når samfund bryder sammen, og kvinder og piger tvinges på flugt, er de meget sårbare. Familien og de netværk, som gav tryghed hjemme i lokalsamfundene, er brudt sammen. Familier er spredt, klaner brudt op, og kvinder uden familiens beskyttelse er i stor risiko for voldtægt og andre former for vold.

Også i flygtningelejrenes relative sikkerhed er kvinder og piger sårbare. I en flygtningelejr er man fange i sit eget liv. Alt sættes på pause, og det eneste, man kan gøre, er at vente. Vente på løsninger på konflikter, man ingen indflydelse har på. Konflikter, der måske slet ikke er udsigt til løsning på overhovedet.

Håbløshed og frustration, mangel på mad, uddannelse og muligheder fører ofte til konflikter og overgreb i lejrene, og mange synker hen i apati og mister troen på, at det nytter at gøre en indsats.

– Der har aldrig været så mange flygtninge i verden som nu, og vi kan selvfølgelig ikke hjælpe dem alle. Men vi kan hjælpe nogle af dem. Så kom og vær med søndag d. 13. marts. Vi kan altid bruge flere frivillige indsamlere,” siger indsamlingsleder Jørgen Larsen fra Karise kirke.

– Vi vil rigtig gerne have hjælp til indsamlingen – så vi håber, at mange vil bruge 2-3 timer søndag formiddag d. 13. marts og gå en tur med indsamlingsbøssen. Vi har ikke konkurrencer om biler eller knivsæt, men vi giver den helt store morgenmad klokken 9.00 i sognegården inden vi går ud og samler ind. Så TAG#DEL og få lidt frisk luft samtidig med en god gerning. Og tag endelig vovsen, fruen, manden, børnebørnene eller barnevognen med. Skulle du medbringe en bil vil det absolut også blive værdsat, idet det vil give en stor fleksibilitet. Jeg håber, at rigtig mange vil tilmelde sig og få en hyggelig formiddag ud af det.

 

Man kan melde sig som indsamler hos indsamlingsleder Jørgen Larsen på mail: adm.karisekirke@gmail.com  eller på telefon  6046 3550.

 

Det er også muligt at tilmelde sig via www.blivindsamler.dk – hvor det er muligt at tilmelde sig som indsamler i det sogn der passer én bedst.

Kommentarer