Indvielse af FDF Haslev’s nye Boulderrum
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/02/fdf_boulderrum2-620x316.jpg)
Haslev: Ved indvielsen af det nye indendørs boulderrum i F-Huset er der lodtrækning om 2 timers klatring eller bouldering
Lørdag den 7. marts indbyder FDF Haslev til indvielse af det nye indendørs boulderrum i F-Huset på Bregentvedvej 42.
Dørene åbnes klokken 14 og ganske kort efter vil Faxe Kommunes Borgmester Knud Erik Hansen indvie FDF Haslev’s nye udfordrende legerum.
Frivillige fra FDF Haslev har etableret det indendørs boulderrum med cirka 80 m2 bouldervæg- og loft med en højde på mellem 2 og 3 meter i F-Huset.
Bouldering er klatring uden topsikring og sele, og handler om smidighed, styrke, balance og elegance på væggenes mange forskellige udfordringer.
FDF Haslev Klatring er udfordring, fællesskab, oplevelse, friluftsliv og tro for skolebørn i hele Faxe Kommune, børn under 3. klasse dog kun ifølge med 1 voksen, da det sikkerhedsmæssigt kræver lidt flere hænder.
Vind 2 timers klatring eller bouldering
Ved indvielsen af FDF Haslev’s nye Boulderrum i F-Huset kan du vinde to timers gratis klatring eller bouldering i F-Huset for dig og din klasse. FDF Haslev udtrækker 6 vindere klokken 15:50.
Boulderrummet har foreløbig modtaget støtte fra Faxe Kommune v. Folkeoplysningsudvalgets Udviklingspulje, Danske Bank Fonden Haslev, C-Joensen – Anerkendelse/støtte af frivilligt/socialt arbejde i Faxe, Bygma Haslev, Forældrefonden for DDS Mette Rosenkrantz, Odd Fellow Ordenen Haslev, Bråby Idrætsforening, IGM Revision, Tømmerfirmaet Jens Christiansen, Haslev Posten, Jens H. Hansen ApS, M og G Borup. Haslev Taxi, Bostedet i Nyrup og OK Plus Haslev.
Boulderrummet indvies lørdag den 7. marts mellem klokken 14 og 16 i F-Huset på Bregentvedvej 42 i Haslev.
Kommentarer