Rønnede

Indvielse af nye forhold på Rønnede Genbrugsplads

Arkivfoto

Rønnede: På søndag åbner AffaldPlus op for nye brugervenlige forhold på Rønnede Genbrugsplads

Søndag den 22. april bliver snoren klippet til en udvidet og nyrenoveret genbrugsplads med lettilgængelige aflæsningsforhold. De nye forhold indebærer et nyt mandskabshus, forbedret indretning til aflevering af farligt affald samt god plads til trafikken på pladsen.

AffaldPlus byder også på pølser, øl, vand og kaffe til alle. Derudover er der bl.a. mulighed for at få en rundvisning på pladsen, besøge AffaldPlus-udstillingen og deltage i en konkurrence for både børn og voksne med fine præmier.

Samme dag afholdes der Store Genbrugsdag på 7 af AffaldPlus’ genbrugspladser, hvor bl.a. Rønnede Genbrugsplads er en af dem.

Læs også: Affaldplus inviterer “lopper” til Store Genbrugsdag

Alle er velkomne til indvielsen på Rønnede Genbrugsplads, Industrivej 22, 4683 Rønnede.

Dagens program:

  • Kl. 11.00 Store Genbrugsdag åbner.
  • Kl. 12.00 Taler, hvorefter snoren til det nye område klippes over.
  • Kl. 12.30 Besøg AffaldPlus-udstillingen, deltag i en rundvisning på pladsen med den mobile affaldsskole eller deltag i diverse aktiviteter i forbindelse med Store Genbrugsdag.
  • Kl. 13.00 Vinder af konkurrence for børn og voksne udtrækkes.
  • Kl. 14.30 Vinder af hovedpræmie i konkurrence for børn og voksne udtrækkes.
  • Kl. 15.00 Genbrugspladsen lukker.

 

Kommentarer