Infoaften om Lille Syd’s nye sikringsanlæg
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/11/elektrisk-tog-620x316.jpg)
Haslev: Togstrækningen mellem Næstved – Køge – Roskilde er den første jernbane der indfører det nye sikringsanlæg.
Torsdag den 5. november fra klokken 17:00 til 20:00 kan alle interesserede høre om elektrificeringen af jernbanen fra Næstved til Køge Nord. Arrangør er IDA Mechanical Sjælland og det foregår på Haslev Bibliotek
Lille Syd er den første danske jernbanestrækning, der indfører det nye sikringsanlæg på strækningen Næstved-Køge-Roskilde.
Efter pausen vil der være et oplæg om indføring af el på en del af Lille Syd og projektet Næstved-Køge Nord og tilslutning til den nye strækning København-Køge-Ringsted, som betyder man kan komme hurtig til København fra blandt andet Haslev.
Det er gratis at deltage. Men der opkræves et ’no-show-gebyr’ på 200 kroner, hvis man ikke melder afbud inden tre dage før afholdelsen.
Man kan læse mere og tilmelde sig via IDA’s hjemmeside.
Eller på IDA telefon 33 18 48 48 mellem klokken 10 og 15. Her skal man oplyse arrangementsnr. 31 49 32. Tilmelding senest tirsdag den 3. november klokken 12.
Program:
- Kl 17:00 Indledning ved IDA Mechanical Sjælland
- Kl 17:05 Sikringsanlæg ved Jens Holst Møller Banedanmark
- Kl 18:00 Pause med traktement i form af sandwich og drikkevarer.
- Kl 18:30 El-delen og med anlægsarbejderne såsom nye broer, ændring af vejforløber. Ved Hans Henrik Vikelgaard Banedanmark
- Kl ca. 20:00 Afslutning ved I IDA Mechanical Sjælland.
Kommentarer