Infomøde om Faxe Sundhedscenter på tirsdag

Faxe: Projektgruppen bag Faxe Sundhedscenter inviterer til informationsmøde tirsdag d. 29. nov. , kl. 17 til 19 i den gamle byrådssal, administrationsbygningen, Rådhusvej 2 i Faxe
Faxe Kommune og Region Sjælland er netop nu i færd med at udvikle et nyt, lokalt sundhedscenter i Faxe. Det skal være et moderne, synligt og tilgængeligt center, med en entydig indgang til sundhedsydelser nær borgerne. Forskellige sundhedsaktører samles og arbejder sammen på tværs. Fælles funktioner og faciliteter er med til at skabe synergieffekter, vækst og besparelser.
Mange gode kræfter er allerede samlet, men der er plads til flere. Der er flere muligheder for at etablere klinik i Faxe Sundhedscenter. Man kan vælge egne lokaler eller fælles klinik-lokaler nogle dage eller timer om ugen.
På mødet vil der blive udleveret komplet materiale indeholdende oplysninger, om sundhedscentrets visioner, tegninger, ledige lokaler, lejevilkår, priser, driftsudgifter med videre.
Projekteringen går i gang efter den 10. januar 2012. Så hvis man melder sig til nu, kan man stadig nå at være med fra begyndelsen, og dermed få indflydelse på projektet.
Tilmelding gives til projektkoordinator Randi Kynde på telefon 56 20 36 86, mobil 21 15 43 78 eller på e-mail raky@faxekommune.dk
Kommentarer