Faxe by

Infomøde om flygtninge på mandag i Faxe

Faxe: Den lokale sanger Kim Schwartz synger et par sange og bidrager med egne erfaringer med integration.

Mandag den 28. november fra klokken 19 til 21 afholdes der et informations møde, hvor der er mange nye borgere som ønsker danske venner. Det foregår på Rolloskolen i Faxe.

Røde Kors i Faxe, Røde Kors i Haslev, Dansk Flygtningehjælp i Haslev og Red Barnet har alle hver især forskellige aktiviteter igang for at styrke integrationen af de nye borgere som kommer til Faxe. Formålet med mødet mandag, er at alle flygtninge som ønsker det, skal have en dansk ven eller venskabsfamilie.

– Her er vi så heldige, at Kim Schwartz ikke alene vil synge et par sange for os, men også støtter op omkring projektet og bidrage med egne erfaringer med integration, fortæller Berit Ahrensberg fra Røde Kors integration i Faxe

Derudover kommer borgmesteren og fortæller lidt om hvor vigtigt det er med den frivillige indsats på integrationsområdet.

– Som er særligt indslag i arrangementet, vil borgmesteren og repræsentanter fra organisationerne sætte deres underskrift på fælles mål for integrationen i Faxe kommune, fortæller Berit Ahrensberg.

Er man forhindret i at deltage på mandag kan man skrive til danskereforflygtningeifaxe@gmail.com.

Røde Kors i Faxe, Røde Kors i Haslev, Dansk Flygtningehjælp i Haslev og Red Barnet er gået sammen med kommunen om at koordinere integrationsindsatserne herunder også rekruttering af frivillige både til de aktiviteter de allerede har igang hver især, og nye som ligger i støbeskeen.

Flere oplysninger kan fås hos:

  • Røde Kors, Berit Ahrensberg: 22 79 58 45
  • Dansk Flygtningehjælp, Jette Schmidt: 31 10 15 99
  • Faxe Kommune, Lene Dahl Jensen: 56 20 35 35/40 12 95 91

Kommentarer