Haslev

Infomøde om Foreningernes Dag i Kultunariet tirsdag

Faxe Kommune afholder Foreningernes Dag for 4. gang, søndag den 17. september 2017. Planlægningsgruppen holder infomøde den 9. maj.

Tirsdag den 9. maj fra klokken 19.00 til 20.00 er der informationsmøde om Foreningernes Dag, der i år afholdes søndag den 17. september på de grønne arealer ved Kultunariet. På mødet vil planlægningsgruppen fortælle om deres overvejelser samt besvare spørgsmål fra nye foreninger.

Informationsmødet foregår i Kultunariet, Søndergade 12, 4690 Haslev.

Efterfølgende vil der være rundvisning på området, hvor arrangementet skal afholdes, og hvor nye foreninger kan stille yderlige spørgsmål.

Flere end 50 foreninger fra alle kommunens byer og lokalområder plejer at deltage.

Tilmelding til informationsmødet skal ske senest mandag den 8. maj til Carsten Bent Riisager på telefon 56 20 37 29 eller e-mail cari@faxekommune.dk

Man kan få mere information ved at kontakte Asya Sarikaya på telefon 56 20 37 37 eller e-mail asari@faxekommune.dk

Man kan læse mere om Foreningernes Dag 2017 i kommunens indbydelse (pdf-fil – åbner i nyt vindue).

Dagen arrangeres af Folkeoplysningsudvalget, Frivilligrådet og Faxe Kommune.

Kommentarer