Inge Marie synger i Visekælderen i Karise
Karise: Visekælderen indleder sæsonen med at fejre Raquel Rastenni’s 100 års fødselsdag.
Mandag den 5. oktober klokken 19.30 inviterer Visekælderen til det første arrangement i den nye sæson, „Inge Marie synger Raquel”.
Inge Marie der tidligere har sunget i Dræsinebanden har samlet et udvalg af Raquel Rastenni sange i anledning af at Raquel Rastenni i år ville være fyldt 100 år.
Mandag den 2. november hylder Visekælderen en anden 100-årig, nemlig Halfdan Rasmussen.
Visekælderens program for vinterhalvåret byder på i alt syv viseaftener. Et årskort til alle syv aftner koster 500 kroner. En ’endags-billet’ koster 150 kroner.
Interesserede kan se Visekælderens program for vinterhalvåret på visekaelderen.dk
Koncerten foregår mandag den 5. oktober klokken 19:30 hos Visekælderen der holder til på Kulturhuset Leopold, den tidligere Karise Højskole, Bredgade 22, 4653 Karise.
Kommentarer