Ingen grusgrav i Bjerrede

rene_tuekaer2

Læserbrev: Teknik & Miljø udvalget i Faxe Kommune har gjort indsigelser til Region Sjællands Råstofplan 2012 til 2023

Indsendt af René Tuekær, Gruppeformand for Borgerlisten

Teknik & Miljø udvalget i Faxe Kommune sendte et høringssvar til Region Sjælland i marts måned 2012 til Region Sjællands Råstofplan 2012 til 2023. Udvalget havde både bemærkninger samt indsigelser til råstofplanen.

I planen er der udlagt 3 råstof graveområder i Faxe Kommune. Der er som bekendt råstofgrave i Faxe Kalk, og dette besluttede udvalget at anbefale.

Andet område er Brødebæk Grusgrav, som er aktiv, men området ønskede vi ikke ændret til et råstofgraveområde.

Det tredje område er ved Bagholt Mose, som er en Natura 2000 lokalitet i form af en højmose med EF habitatsbeskyttelse og området er ikke aktivt. Dette tredje område ønskede vi ikke, at anbefale overfor Region Sjælland.

Jeg er af den opfattelse, at vi kan sige nej, da vi samtidig kunne pege på eksisterende områder, og derfor er opmærksomme på, at der skal være områder, hvor der kan være råstofgraveområder. Hermed er der altså god overensstemmelse med høringssvaret og mange borgeres ønsker i Bjerrede.

Kommentarer