Faxe Ladeplads

Ingen Rivierafest uden et Rivieracykelløb

cykeltur_motion

Faxe Ladeplads: Rivieracykelløbet starter og slutter foran stationsbygningen i Faxe Ladeplads.

Lørdag den 25. juli klokken 13.00 skydes årets Rivieracykelløb i gang foran stationsbygningen i Faxe Ladeplads.

Ruten er på 18 kilometer gennem de natursmukke områder omkring Faxe Ladeplads. Turen går af de små veje via Blåbæk Møller og Stubberup retur til målet ved Faxe Ladeplads Station.

Cykelløbet arrangeres som sædvanlig af vognmand Torben Lynghøj der i år får assistance af  Bente Abrahamsen, der har både butik og café i den flotte stationsbygning.

Efter cykelløbet sørger Bente Abrahamsen for, at der er drikkevarer til alle der gennemfører.
Alle er velkomne. Der er ingen tilmelding i år. Man møder blot op i god tid ved stationen.

Kommentarer