Haslev

Ingen ser de nye regionale kanaler

TV2 Østs nye regionale kanal ses i mindre end 0,6 procent af de lokale seeres samlede TV-tid

De nye regionale kanaler, der siden den 11. januar har sendt i døgndrift, fik i august 2011 bevilget 25.4 mio. kr. til at udvide sendetiden samt at sende i en forbedret tekniske kvalitet.

Men 9 ud af 10 danskere ser aldrig de nye regionale tv-kanaler.

Seerandelen har de første to måneder været på under en halv procent på landsplan. Det vil sige at de danske tv-seere bruger 99,5 pct. af deres tv-tid på alle andre tv-kanaler

Kulturminister Uffe Elbæk (RV) snakkede ellers om ”dansk tv-historie”, da de nye regionale tv-kanaler gik i luften for to måneder siden

Til sammenligning er næsten halvdelen af danskerne i kontakt med DR2 i løbet af en uge.

I Københavnsområdet og Østjylland er interessen helt i bund, her udgør de regionale kanaler kun omkring 0,3 procent af den samlede tv-tid.

I Midt- & Vestjylland og på Fyn ligger tallet på omkring 0,8 procent.

 

Kommentarer