Haslev

Ingen tog mellem Køge og Næstved i weekenden

elektrisk-tog

Haslev: Togtrafikken indstilles i weekenden, fordi Banedanmark skal udføre sporarbejde mellem Køge og Næstved.

Arbejdet med at lægge nyt spor på strækningen mellem Køge og Næstved nærmer sig sin afslutning.

I den kommende weekend den 11.-14. december skal sporet på hele strækningen efterjusteres. Samtidig udføres flere mindre restarbejder.

Mens Banedanmark udfører arbejderne hen over weekenden er togtrafikken indstillet, og der indsættes togbusser.

– Vi kommer til at køre i døgndrift med sporjusteringsmaskinen hen over weekenden. Desuden skal vi udføre drænarbejde langs en to km lang strækning ved Tureby samt et mindre sporarbejde i tunnelen under Vordingborgvej i Køge. Der vil desværre forekomme støj i forbindelse med arbejdet, siger projektchef i Banedanmark Torben Ulrik Jaller.

Opgraderingen af Lille Syd er nødvendig for at kunne sætte hastigheden op til 160 km/t på de strækninger, hvor man i dag kører 120 km/t.

Hele strækningen mellem Næstved og den nye station Køge Nord skal desuden elektrificeres og forsynes med et nyt, moderne signalsystem.

Læs mere om arbejdet på www.banedanmark.dk

Togrejsende kan holde sig opdateret på www.rejseplanen.dk og www.dsb.dk

Kommentarer