Ingen vil eje dødsbo på Roholtevej i Orup

Faxe: Boet efter Agnes Marie Nielsen sendte i oktober ejendommen Roholtevej 14 i Orup på tvangsauktion, men der kom ingen bud

Der er nu berammet en ny tvangsauktion over en ejendom der ligger på Roholtevej 14 i Orup. Ejendommen består af to boligenheder, værksted/lager og garage. Det bebyggede areal udgør 199 m². Grunden er på 1.880 m².

Ejendommen, der er opført i 1870, i bindingsværk, mursten og træ med tagdækning i bølgeeternit, opvarmes med centralvarme.  Ejendommen ligger i landzone ved offentlig vej og er tilsluttet privat, almen vandforsyning og offentlig kloak.

Ejendommen fremtræder i ringe vedligeholdelsesstand ude og inde.

Læs også: Dødsbo opgivet solgt og er nu sendt på tvangsauktion

Ejendomsværdien var i 2009 på 2.850.000 kroner , heraf udgør grundværdi kr. 459.200.

Boet efter Agnes Marie Nielsen har tidligere forsøgt at sælge ejendommen for 590.000 kroner.

Den nye tvangsauktion finder sted på onsdag den 6. juni klokken 10:00 ved Retten i Næstved

Aftale om besigtigelse kan træffes ved henvendelse til Advodan, sekr. Susanne Quvang Larsen tlf. 5786 4614.

Kommentarer