Karise

Invitation til Faxe Byråd om at besøge Tandhjulet

debat_logo

Debat: Forældregruppen Bevar Tandhjulet vil gerne invitere Faxe Kommunes byrådspolitikere til at komme og besøge Tandhjulet torsdag d. 4 juni kl. 16.

Indsendt af Malene Pedersen på vegne af forældregruppen Bevar Tandhjulet.

Vi vil give en rundvisning på Tandhjulet samt vise de bygninger og udearealer frem, der er på tale til at huse Tandhjulet i fremtiden.

Vi vil gerne vise jer Tandhjulet, som det fungerer i dag, og især udearealerne, og set i lyset af den dagsorden som administrationen har fremlagt til politisk behandling i byrådet, ønsker vi at vise jer alle de ting, som vi ikke føler bliver nævnt eller omtalt i dagsordenen, men som er vigtige forhold at have med i overvejelserne inden byrådet træffer en endelig beslutning. Vi ønsker at klæde politikerne ordentligt på til den store beslutning, der skal træffes.

Vi byder på en kop kaffe/the eller en sodavand, og håber at mange af jer vil tage imod invitationen, så vi kan få en god og konstruktiv dialog om forholdene.

Kommentarer