Karise

Irsk aften med Trad Lads i Kulturhuset Leopold

Karise: ’Kulturgruppen Fru Marthe’, inviterer til irsk aften med bandet Trad Lads i Kulturhuset Leopold i Karise.

Fredag den 15. april klokken 18.30 inviterer ’Kulturgruppen Fru Marthe’, til ’Irsk Aften’ i Kulturhuset Leopold i Karise.

Trad Lads spiller irsk folkemusik med livsglæde og nerve. Deres levende og sjælfulde fortolkning af traditionelle irske melodier og sange, blandet med originale kompositioner, er sprængfyldt med energi og begejstrer publikum både i Danmark og udlandet.

Bjarne Schmidt og Peter Sørensen er irske musikere i hjertet og på gribebrættet, og sammen med Martin O’ Hare’s swingende bodhránspil og Kevin Horans fyldige vokal, er deres virtuose spil med til at skabe den unikke stemning, som irsk musik er så kendt for. Senest er bandet blevet forøget med Lars Hansen på piano der er med til at give bandets lyd endnu mere swing og fylde.

Læs også: Kulturgruppen Fru Marthe afholder Irsk Aften

– Efter lækker mad skal vi lytte til og nyde de charmerende og yderst velspillende Trad Lads, der spiller traditionel irsk folkemusik fra cirka klokken 21. Det er også kultur. Det er nemlig for alle. Og Faxe Kommune støtter arrangementet økonomisk, fortæller Henning Christensen.

Billetterne koster 250 kroner for entre, mad og musik og den kan bestilles via www.kulturhusetleopold.dk eller direkte på www.place2book.com.

Henning Christensen kan kontaktes på mobil 2023 1415.

Den irske aften foregår fredag den 15. april klokken 18.30 i Kulturhuset Leopold, Bredgade 22, Karise

 

Kommentarer