Haslev

Irsk folkemusik i Haslev Folk Club på fredag

tupelo

Haslev: Haslev Folk Club indleder forårssæsonen med den irske folkemusikgruppe Tupelo

Fredag den 17. januar starter forårssæsonen i Haslev Folk Club med et besøg af den irske gruppe Tupelo, der leverer fart, tempo og forrygende irsk musik.

Tupelo blev en mega-succes på Tønder-festivalen i august 2013. Musikerne i Tupelo, der alle kommer fra Irland, startede gruppen i 2008 med den målsætning, at de ville lave en lyd, der var helt forskellig fra alle andre irske folkemusikbands. Det lykkedes i højeste grad.

I marts 2013 blev Tupelo kåret som ”Best Folk Act 2013”. Fuldt fortjent. De er noget helt specielt. Gruppens frontfigur er James Cramer, der skriver mange af gruppens sange, er forsanger og spiller banjo, guitar og harmonika. Derudover spiller Kevin Duffy violin, mandolin og synger, Paul Murray spiller guitar, dobro, mandolin og synger, og Damien McMahon spiller bas og synger. Det bliver en lystig aften, for der er gang i gruppens musik.

Billetter kan bestilles på Haslev-Folk-Club.dk eller hos Focus, Haslev, på telefon 5631 1140.

Resterende billetter sælges ved indgangen fra klokken 19.00 og dørene til koncertsalen åbnes klokken 19.30.

Koncerten finder sted i Haslev Biblioteks store sal i kælderen fredag den 17. januar klokken 20.

Kommentarer