Faxe Ladeplads

Irsk musik og sang i Faxe Ladeplads

Se billedserie

Torsdag d. 6.09. kl. 20.00 er der igen Irsk aften i Faxe Ladeplads Kulturhus, Hovedgaden 40.

Her kan du opleve eller genopleve Denis McLaughlin, som spiller og synger et bredt spektrum af irske sange. Denne gang spiller og synger Denis sammen med den danske violinist Pia Nygaard.

Det skaber en aften med irske rytmer, ballader og sing-along songs.

Denis McLaughlin stammer fra Derry i Nordirland, men har boet i Danmark i ca. 20 år uden dog at miste sin charmerende irske dialekt. Han har gennem mange år spillet til koncerter, på festivaler, til byfester og på pubber, både som solist, og sammen med andre musikere, venner og familie.

Denis spiller især guitar og bodhran (irske rammetromme), men også på andre instrumenter.

Pia Nygaard er uddannet violinist fra det Fynske Musikkonservatorium (DFM). Hun har spillet violin siden hun var syv år gammel. Pia har gennem en del år spillet i flere kendte musikgrupper, hvis repetoire mest har været nordisk folkemusik, men også Pias egne kompositioner.

I de seneste år har Pia udviklet en særlig interesse for den irske musik, og har herunder flere gange optrådt sammen med Denis McLaughlin.

Billetter til arrangementet kan købes i Frederiks Villa, Hovedgaden 26A i Faxe Ldp. eller reserveres på tlf. 2369 4306 på hverdage mellem kl. 17-19.

Yderligere information findes på borgerforeningens hjemmeside – www.bef-i-ladepladsen.dk.

Kommentarer