Haslev

Irsk syng med aften i Skuderløse fredag

Haslev: Bestyrelsen for Bystævnet inviterer til syng med aften med irsk folkemusik i Skuderløse forsamlingshus på fredag

Fredag den 8. marts kl. 18.30 er der syng med aften med Irsk folkemusik i Skuderløse forsamlingshus Bystævnet.

Musikken leveres af trioen Stouts, der består af Tommy og Benny Jensen på guitar og sang og Preben Hildebrandt på kontrabas. De er tro mod de traditionelle irske sange, men leverer dem i deres egen lidt løsslupne stil og ind i mellem fortæller de små anekdoter om sangene. De medbringer desuden teksthæfter, så alle kan synge med.

Billetter sælges ved indgangen, men man får rabat hvis man bestiller billet inden fredag hos Britta Nielsen på telefon 2692 2238. Der er et glas rød- eller hvidvin med i prisen.

Syng med aftenen foregår fredag den 8. marts fra klokken 18:30 i Skuderløse forsamlingshus Bystævnet, Skuderløse Bygade 28B i Skuderløse ved Haslev.

Kommentarer