IT-, PC- og smartphone café i Huset torsdag
Faxe Ladeplads: Huset i Hovedgaden i Faxe Ladeplads afholder igen IT-, PC- og smartphone café.
Torsdag den 23. april fra klokken 19 til 22 afholder Huset i Hovedgaden 40 i Faxe Ladeplads for anden gang i år IT-, PC- og smartphone café.
Aftenens tema er som altid: Pc’er, telefoner eller iPads/tablets der driller, billeder fra kameraet eller telefonen der skal flyttes eller uploades til computeren eller måske bare sendes. Ikke alle synes at det er det nemmeste i verden at sende en e-mail eller for dén sags skyld, komme ind på Nem Id eller den Digitale Postkasse.
Man kan komme med sin bærbare computer, sin smartphone, sin tablet eller digitalkamera og få hjælp til opsætning eller problemløsning generelt. Og man kan dele sine udfordringer og ikke mindst erfaringer, med de andre fremmødte.
deltagerne går sjældent hjem, uden at være blevet klogere og en hyggelig aften rigere, siger Ole Kragh der er ”ankermand” på IT-arrangementerne.
Entréen er 20 kroner og der kan købes kaffe, te og kage. Faxe Ladeplads Borger og Erhvervs forening er vært ved arrangementet.
Der er IT-, PC- og smartphone café torsdag den 23. april fra klokken 19 til 22 i Huset, Hovedgaden 40 i Faxe Ladeplads.
Kommentarer