Haslev

Iværksætteriet vokser i Faxe Kommune

graf_faxe_ivaerksaetteri

Faxe Kommune: Efter finanskrisen blev det langt sværere at være iværksætter i Danmark – også i Faxe kommune.

Men nu går det igen fremad for de nye virksomheder, der starter op i kommunen.

– De nye virksomheder er vigtige, fordi de skaber mange job i vores kommune. Derfor er det også rigtig godt, at vi har fået vendt tendensen, og flere i vores Kommune har fået mod på tilværelsen som iværksætter; og godt ikke mindst, at de skaber flere og flere job, udtaler borgmester Knud Erik Hansen.

Antallet af nye virksomheder stiger stadig forholdsvis langsomt. Men til gengæld skaber de nye virksomheder flere job i dag end for blot to år siden. Det viser en ny analyse VækstVilkår Faxe, som giver et indblik i væksten vilkår og muligheder i Faxe Kommune.

Ifølge rapporten har de nye virksomheder, der startede i 2011 på blot to år efter skabt 172 nye job. De virksomheder, der blev startet op to år før skabte på samme tid kun 115 job.

– Vi er i en tid, hvor alle job tæller. Og når iværksætteriet skaber så mange job, så er der grund til at være glad. Det betyder rigtig meget for vores kommune, at vi har stærke lokale virksomheder, som skaber lokale job, udtaler Knud Erik Hansen.

I alt er der knap 12.000 job i Faxe Kommune og af dem er cirka 8.000 i det private erhvervsliv. De etablerede virksomheder er derfor forsat af afgørende betydning for Faxe kommune.

– Faxe Kommune har en lang tradition for et stærkt erhvervsliv, og vi har faktisk mange private job i vores kommune. Særligt i fødevareindustrien, hvor vores store virksomheder Unibrew, Haribo og Danish Agro alene står for omkring hvert 8. private job, fortæller borgmesteren.

I alt har fødevareindustrien cirka 1.000 arbejdspladser i Faxe Kommune. Og fødevareindustrien bidrager da også væsentlig den samlede eksport fra kommunen. I alt beløber den samlede eksport fra Faxe Kommune sig på 2,6 milliarder.

– Eksporten er vigtig for vores kommune, og særligt vores større virksomheder, gør, at vi har et højt eksportniveau. Ser vi på udviklingen har den også været relativ stabil de senere år, på trods af finanskrisen. Og det er bestemt positivt, at vi ikke har haft det fald, som mange andre har. Men vi vil naturligvis gerne hjælpe endnu flere virksomheder ud på eksportmarkederne, og det er noget, som jeg ved Business Faxe også har fokus på med et nyt tysklandsinitiativ, udtaler Knud Erik Hansen.

AnalysenVækstVilkår Faxe udgives af Center for VækstAnalyse for Vækstforum Sjælland.

Kommentarer