Haslev

Janus Hansen fik sit andet diplom i weekenden

janus_hansen

Haslev Bokseklub af 1976 havde bokseren Janus Hansen i ringen til breddestævnet i weekenden

Haslev bokseklub af 1976, som til daglig træner på Grøndalsskolen i Haslev, havde en bokser med til breddestævnet i weekenden. Stævnet blev afholdt på grøndalscentret i København. Janus Hansen opnåede 29 point og fik et diplom. Det var Janus’ anden diplomkamp for klubben og han er kommet hjem med et diplom begge gange.

Diplomkampe foregår på den måde, at bokserne bliver vurderet ud fra deres tekniske kunnen, de får point for korrekt benstilling, slag og parader. Kampene bliver stoppet, hvis bokserne slår for hårdt. Hvis man over 3 runder opnår 27 point får man et diplom.

Klubbens nye børnehold for børn fra 07-08 som havde deres første træning for nogle uger siden har fået en rigtig god start. Holdet ligger vægt på leg og motion. Der er stadig plads på holdet, men man skal efterhånden skynde sig, da holdet maksimalt har plads til 20 børn. Det koster 300 kroner for en halv sæson.

Læs også: Haslev Bokseklub tilbyder nu et børnehold

Man kan læse mere om klubben på haslevbokseklub.dk

Foto: Janus flankeret af to af klubbens boksetrænere, Bo Merkel og Jørgen Drejer.

Kommentarer