Jeannet Ulrikkeholm optræder i Visekælderen
Karise: Jeannet Ulrikkeholm synger og spiller i Visekælderen på Karise Højskole næste mandag
Mandag den 4. november optræder Jeannet Ulrikkeholm i Visekælderen på Karise Højskole. Hun lever af at synge og holde foredrag om musik og litteratur. Når hun optræder, akkompagnerer hun sig selv på guitarlut eller guitar. Hun vil synge og spille danske sange, romancer, filmviser, gårdsangerviser og skillingsviser, krydret med enkelte franske og italienske sange.
Læs også: Sæsonstart i Visekælderen på mandag
Foreningen har fast et arrangement den første mandag i måneden fra oktober til april.
Man kan se programmet på foreningens hjemmeside.
Husk at man kan spise godt og billigt på Karise Højskole. Tilmelding til Marianne på telefon 5678 7027.
Der løses medlemskort til foreningen ved indgangen.
Koncerten med Jeannet Ulrikkeholm foregår mandag den 4. november klokken 19:30 på Karise Højskole, Bredgade 22 i Karise.
Kommentarer