Jebsen sætter Rønnede Kro i stand
Rønnede: Ejeren af Rosendal Gods, hofjægermester Hans Michael Jebsen, er gået i gang med at renovere Rønnede Kro
Jebsen, der udover Rosendal Gods, ejer en lang række kendte kroer og hoteller i hele landet, udvider nu sine kroaktiviteter. Hans Michael Jebsen er bosiddende i Hong Kong, men ejer en række grunde og ejendomme i Sønderjylland, bl.a. Schackenborg Slotskro sammen med Prins Joachim. Den næste kro i rækken er Rønnede Kro, som er en gammel, kongeligt priviligeret kro fra 1645.
Hans Michael Jebsen er en dansk forretningsmand, skibsreder, godsejer hofjægermester og administrerende direktør for handelsfirmaet Jebsen & Co. Ltd. som blandt andet også ejer Fakse Ladeplads Stationsbygning, der for nogle år siden blev renoveret.
Rønnede Kro blev købt for halvandet år siden og skal frem til maj næste år gennemgå en omfattende restaurering, oplyser direktør Henrick Borch i Jebsens ejendomsselskab, Stenbjerg Ejendomme A/S, til JV.dk
Kommentarer