Samfund

Jeg er bare så glad for det store fremmøde idag

eva-messe

Faxe: Messearrangør Eva Petersen smilte stort da hun kort før klokken 16 kunne sige tak for idag på Faxe K Messen 2013’s første messedag i Faxe Hallerne.

Man skønner at omkring 2800 mennesker har besøgt Faxe K Messen 2013 i løbet af lørdagen og det er væsentlig flere end samme dag året før.

Jeg er bare så glad for det store fremmøde idag – kom det spontant fra messearrangør Eva Petersen, som var mere end lykkelig for det flotte resultat og hun er sikker på at den massive mediedækning igennem længere tid bl.a. igennem Lokale Reklamer og Faxe.nu er medvirkende til at mange i god tid er blevet gjort opmærksom på at Faxe K Messen 2013 har været på vej.

Søndag formiddag kl. 10 er messearrangør Eva Petersen og de mange udstillere igen klar til endnu en god messedag i Faxe Hallerne.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer