Haslev

jem og fix åbner ny renoveret butik i Haslev

Fotograf: Hans Asmussen, Packshoot

Lavpriskæden ’jem & fix’ har arbejdet på højtryk for at friske lokalerne op på Grønlandsgade 8 i Haslev, og det markeres med et brag af en åbningsfest tirsdag.

Tirsdag den 19. september klokken 8.00 slår lavpriskæden ’jem & fix’ dørene op for en ny istandsat butik på Grønlandsgade 8 i Haslev

Lavpriskæden har arbejdet på højtryk for at friske lokalerne op. Renoveringen er en vigtig del af ’jem & fix’ plan om hele tiden at optimere virksomheden, som i dag tæller 115 butikker i Danmark.

En praktisk sækkevogn til alt det tunge, en ny brændeovn til at sikre efterårshyggen eller en god omgang isolering til at holde på varmen, er blandt de gode tilbud når ’jem & fix’ slår dørene op til åbningsfesten, hvor der er masser af gode lavprisvarer til ægte først til mølle-priser.

Butikschef Mikkel Nielsen og team er klar til at holde et brag af en åbningsfest for alle lokale gør det selv-folk og andre, der gerne vil gøre en god handel.

– Vores nyistandsatte butik på Grønlandsgade er fyldt til randen med nye varer både inde og ude. På åbningsdagen holder vi åbent fra klokken 8 til 20, og der er gratis kaffe og kage til de morgenfriske samt masser af prisbillige varer, fortæller butikschef Mikkel Nielsen.

Lave priser og høje vækstmål

’jem & fix’ er kendt som byggemarkedet med de lave priser, og det er et butikskoncept, som danskerne i stor stil bakker op om. Hos ’jem & fix’ er man derfor heller ikke bange for at tale om vækst, og adm. direktør i jem & fix Claus Petersen udtaler:

– Udover at levere gode byggematerialer til lave priser har vi en klar målsætning om at være lokalt forankret med mange butikker i hele Danmark, så kunderne oplever, at der altid er en lokal butik i nærheden.

For yderligere information kan man kontakte butikschef Mikkel Nielsen eller adm. direktør Claus Petersen på telefon 76 41 35 00.

Om ’jem & fix’

jem & fix’ er et moderne lavpris byggemarked i vækst med over 1600 medarbejdere fordelt på 115 butikker i Danmark med hovedkontor i Vejle og 45 butikker i Sverige med hovedadresse i Löddeköpinge.

Lavpriskæden skærer alle fordyrende omkostninger væk for at sikre kunden den laveste pris. De er lokalt forankrede med mange butikker, og indretter deres butikker ens og overskueligt, så kunderne nemt kan finde varerne og udøve høflig selvbetjening.

Kommentarer