Jem & Fix åbner byggemarked i Faxe til foråret

Faxe: Jem & Fix-kæden åbner et stort lavprisbyggemarked på hjørnet af Vinkelvej og Faxe Allé, i Faxe til foråret

Jem og Fix åbner butik i Faxe til foråret. Byggeriet er i fuld gang på hjørnet af Vinkelvej og Faxe Allé. Bygherre er udviklervirksomheden Inter Gruppen A/S der har hjemsted i Ikast.

Der er i dag 81 Jem & Fix forretninger i landet, og virksomhedens ambition er at nå op på 125, fortæller salgs- og indkøbschef Claus Petersen fra Jem & Fix til Dagbladet.

Forretningen får cirka 800 kvadratmeter under tag og et lige så stort areal udendørs til blandt andet trævarer.

– Vores fokus er på privatkunder og gør-det-selv’erne, mens XL Byg har det professionelle marked, så jeg er sikker på, at vi godt kan leve sammen i Faxe. Måske kan vi endda i fællesskab trække lidt flere til, siger Claus Petersen til Dagbladet.

Kommentarer